Tyve brød ind i 10 biler i Middelfart

En gruppe tyve har natten til torsdag været på spil i Middelfart. Torsdag morgen kunne 10 bilejere nemlig konstatere, at der i løbet af natten havde været indbrud i deres bil. 

Tyvene har blandt andet stjålet musikanlæg, CD'er og indbyggede DVD-afspillere fra bilerne, der holdt parkeret på forskellige villaveje i byen. Tyvene har trængt adgang til bilerne ved blandt andet at knuse ruder og ved helt at tage forruderne ud af en enkelte biler.
- Der er noget, der tyder på, at det er en gruppe tyve, der er på turné, siger vagthavende ved Middelfart, Svend Nommesen, til TV2/Fyn.

Politiet opfordrer bilejere til at tage al værdi ud af deres bil, når de ikke bruger den.

Oversigt

    Oversigt