Tyve går efter Galschiøt-skulpturer

Den fynske kunstner Jens Galschiøt har endnu engang været udsat for tyveri. Denne gang gik det ud over to skulpturer på hver 60 kilo.

-

Den fynske kunstner Jens Galschiøt har endnu engang været udsat for tyveri. Denne gang gik det ud over to skulpturer på hver 60 kilo.

De to skulpturer \"hungerdrenge\" blev stjålet i Kolding i løbet af weekenden. Dermed er der i alt blevet stjålet 15 skulpturer fra Galschiøt alene i år, og kunsteren har mistet værdier for omkring 1,2 millioner kroner. Ved tyveriet af \"hungerdrengene\" i Kolding i lørdags blev en glasdør smadret til kulturhuset Klostergården, som ellers var alarmsikret.

I vinters gik det ud over en række mindre figurer af kvindetøj uden kvindekrop stjålet fra et fynsk menighedshus.  

- En meddeler har sagt, at det er østeuropæiske kredse, som står bag, men alle synes, det lyder tåbeligt, siger Galschiøt, til Ritzau.

Der findes i alt 25 hungerdrenge rund omkring i landet og Jens Galschiøt undrer sig over tyvenes interesse, da det aldrig er lykkedes ham at sælge et eksemplar af skulpturen.

Skulpturerne forestiller meget udmagrede drenge, som er lavet efter fotos fra hungerområder og koncentrationslejren i Auschwitz.

Oversigt

    Oversigt