Tyve i forårshumør

Foråret er kommet og det betyder udsprungne bøge og græs der skal slås. Det sidste kan to tyve tale med om. De blev nemlig taget på fersk gerning i færd med at stjæle havemaskiner fra Nr. Aaby Skole.

En 29 og 24 årig mand blev natten til fredag taget på fersk gerning. De havde brudt en garage op på Nr. Aaby Skole. I garagen stod diverse havemaskiner som tyvene var interesserede i.

- Så snart foråret er over os, så stiger den slags tyverier, fortæller vagthavende ved Fyns Politi.

De to tyve forsøgte at flygte i en bil, da politiet ankom, men politiet satte efter og kunne hurtigt stoppe tyvene. I første omgang nægtede de at stå bag indbruddet, men senere erkendte de.

Oversigt

    Oversigt