Tyve overfaldt mand med skruetrækker

Efter et mislykket tyveri af fyrværkeri fredag aften i Nonnebo vendte tre mænd tilbage og overfaldt en nattevagt

Ejeren af et fyrværkeriudsalg i Nonnebo mellem Langeskov og Marslev var for et par dage siden udsat for tyveri, og derfor holdt han og en god ven nattevagt. Det skriver Fyens.dk.

Klokken 2.30 så de tre hætteklædte mænd luske rundt ved containerne.

Da de råbte dem an, forsvandt de tre mænd - men kort efter vendte de tilbage og overfaldt vennen med en cirka 50 centimeter lang skruetrækker. Det formodes, at han har brækket benet.

Politiet fandt både en skruetrækker og en mobiltelefon som røverne har tabt. Desuden leder politiet efter en rød bil.

Oversigt

    Oversigt