I det fynske folks tjeneste

Tyve snuppet på fersk gerning

Efter en hurtig reaktion fra et vidne havde Odense Politi mandag aften held til at anholde en indbrudstyve på fersk gerning. Senere samme aften kunne politiet pågribe endnu en tyv på fersk gerning.

-

Efter en hurtig reaktion fra et vidne havde Odense Politi mandag aften held til at anholde en indbrudstyve på fersk gerning. Senere samme aften kunne politiet anholde endnu en tyv på fersk gerning.


Klokken lidt over 20 mandag aften hørte en beboer på Blåklokkevej i det sydlige Odense en rude smadre i et nærliggende hus. Beboeren kontaktede straks politiet, og en halv time efter blev en 22-årig mand anholdt, mens han befandt sig i en villa på Blåklokkevej.


På manden fandt politiet frimærker, D-mark og smykker. Manden bliver nu sigtet for flere tyverier og politiet mistænker også manden for røveri.


Pågrebet af hundepatruljen


Senere mandag aften kunne politiet anholde endnu en indbrudstyv - næsten på fersk gerning. Manden var brudt ind i Børnehaven Tusindfryd på Vandværksvej i Odense. Da alarmen gik var vægterne hurtigt fremme ved gerningsstedet, og her så de at tyven smuttede ud gennem et vindue.


Tyven blev forfulgt af en af vægterne, og kort tid efter kunne politiets hundepatrulje anholde tyven i Pantheonsgade i Odense Centrum.


Den 24-årige mand var sidste gang anholdt for tyveri i februar.