Tyve stjal dyr lampe fra læge

To tyve begik onsdag nat indbrud hos en læge på Skt. Anna Plads i Odense ved hjælp af en lang stige. I lægekonsultationen på 2. sal stjal de en lampe til 50.000 kroner.

De to tyve var ved hjælp af stigen kravlet op uden på bygningen og havde fået adgang til lægens konsultation. Her stjal de en koglelampe til en værdi af omkring 50.000 kroner.

Da de var på vej ned af stigen stod en mand fra enden af stigen, og han forsøgte at stoppe de to tyve. De truede ham med et bat og flygtede herefter.

Da politiet ankom kunne manden dog give et særdeles detaljeret signalement, og politiet kunne herefter møde op på to adresser i Birkeparken og Højstrup og anholde to mænd. De er nu sigtet for indbruddet.

Oversigt

    Oversigt