I det fynske folks tjeneste

Tyve stjal eksklusive armbåndsure

Tyve har natten til onsdag stjålet dyre ure fra auktionshuset Lauritz.com. Arkivfoto.

Natten til onsdag var der indbrud hos auktionshuset Lauritz.com i Odense S. Tyvene stjal op i mod 35 dyre armbåndsure.

Det er lækre armbåndsure af mærker som Omega og Rosendahl, tyve i nat stjal fra auktionshuset Lauritz.com.

Lauritz har auktioner på internettet, men har flere fysiske varehuse, hvor auktionsgenstande kan ses. Blandt andet et i Odense S.

Det var her fra, der natten til onsdag omkring klokken 01.00 blev stjålet op i mod 35 ure.

Det er muligt, at gerningsmændene forsøger at afsætte tyvekosterne, så hvis man bliver tilbudt et dyrt armbåndsur, er det en god idé at være på vagt, oplyser vagtchef Hans Frederiksen til TV 2/FYN.

Hans Frederiksen tør dog ikke gætte på, om varerne netop skal afsættes i lokalområdet, eller om det har været et bestillingsarbejde.

- Det er ikke til at sige, men vi ved, at indbrudstyve der laver den her slags indbrud, har et godt netværk til at få afsat hælervarer, og så er ure nemme at komme af med, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip