Tyve stjal hårprodukter for 50.000 kroner

En frisørsalon i Kerteminde havde natten til torsdag ubudne gæster. Salonen fik stjålet for 50.000 kroner shampoo, styling-produkter og hårfarve. Tyvene stak af i en stjålen bil, som de efterfølgende satte ild til

Bilen blev onsdag aften stjålet i Ullerslev, og klokken ti minutter i fire natten til torsdag begik de ukendte gerningsmænd indbrud i en frisørsalon i hovedgaden i Kerteminde. Her stjal de for 50.000 kroner hårprodukter. Vidner så dem efterfølgende køre mod nord. 
 
En time senere så en fisker bilen brænde ved Stavreshoved nord for Kerteminde. Fyns Politi Nyborg efterforsker sagen.

Oversigt

    Oversigt