Tyve stjal motocross-cykler i Søndersø

Tre indbrudstyve stjal natten til onsdag 2 motocross-cykler fra Produktionsskolen i Søndersø. Men tyvene blev spottet af en vægter.

Vægteren så tyvene forlade produktionsskolen i en hvid varebil. Han kontakte Fyns Politi og fulgte efter tyvene.

Ved Morud opdagede tyvene, at de blev forfulgt, og de forsøgte at bakke ind i vægteren. Men deres manøvre endte med, at de kørte i grøften.

Fyns Politi kom til stedet med tre patruljevogne, og de tre mænd blev anholdt. Det viste sig at være tre mænd på 17, 21 og 23 år, alle bosiddende i Odense. De var godt kendt af politiet i forvejen, og den ene var prøveløsladt.

Oversigt

    Oversigt