Tyveri af designer-stole

36 Arne Jacobsen-stole er i løbet af weekenden blevet stjålet i Middelfart. 

Det er 36 af Arne Jacobsens 7'er stole betrukket med rødt stof, der er forsvundet fra Byggecentrum i Middelfart.

Tyvene er kommet ind på ejendommen ved at knuse ruder ind til et grupperum, og de har formentlig brugt en varebil eller en lastbil til at køre stolene væk fra byggeudstillingen.

Middelfart Politi vil gerne i kontakt med folk, som har hørt eller set noget i forbindelse med indbruddet. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 6441 1448.

Oversigt

    Oversigt