Taget i at stjæle fra både

Tre mænd blev torsdag aften taget af politiet efter omfattende tyverier fra både i Faaborg Havn.

Et vidne varskoede lidt før klokken 22 torsdag aften Fyns Politi om, at der foregik noget mistænkeligt mellem opmagasinerede både på Værftsvej i Faaborg Havn. Tre mænd blev anholdt.

Da politiet ankom til stedet fandt de tre mænd og et køretøj med en del effekter fra både. GPS' er og anden elektronik, redningsveste, reb og andet grej, oplyser vagtchef Lars Thede.

Efterfølgende ransagede politiet en adresse i Faaborg og fandt en del flere tyvekoster.

De tre anholdte er en far og søn på henholdsvis 41 og 17 år fra Faaborg og en 19-årig mand fra Kværndrup.

Der forestår nu et stykke arbejde med at finde ud af, hvor de mange koster stammer fra, og hvem de tilhører.

Oversigt

    Oversigt