Tyveri fra syg dreng stadig uopklaret

Et tyveri fra en kræftsyg dreng på Odense Universitets Hospital er stadig ikke opklaret.

Det vakte stor opmærksomhed og medfølelse, da da den kræftsyge dreng Tobias på OUH i begyndelse af august fik stjålet sin computer.

På computeren lå 1.200 billeder fra drengens sygdomsforløb, hvor han undervejs er blevet spastisk lammet.

En borger udlovede i samarbejde med politiet en dusør på 5000 kroner for oplysninger, der kunne hjælpe politiet med opklaringen, men her små tre uger efter står politiet stadig på bar bund.

- Vi har undersøgt gerningsstedet, efterforsket de stjålne genstande og lavet forhøringer uden det har givet konkrete spor af gerningsmanden. Udlovning af dusøren har desværre heller ikke giver det gennembrud, som vi havde håbet på, fortæller videpolitikommissær Brian Fussing fra Fyns Politi.

Mandag aften var den gal igen. Her blev en 62-årig kvinde i kørestol også udsat for tyveri på OUH.

Og tirsdag modtog Fyns Politi endnu en anmeldelse om tyveri på OUH. Mandag mellem klokken 14 og 22 blev en taske stjålet fra et patientskab. Tasken indeholdt tøj, sko, kimono, toilettaske og briller.

Region Syddanmarks næstformand, Poul-Erik Svendsen, Soc.dem. har taget initiativ til en undersøgelse af omfanget af tyverier på sygehusene. Både tyverier fra patienter, af medicin, it-udstyr og inventar.

Oversigt

    Oversigt