To tyverier af dieselolie

På bare én uge har Assens Politi fået anmeldelser om to tyverier af dieselolie.

Tyveri fra traktorer

Det ene tyveri er foregået fra tre traktorer, som stod parkeret på parkeringspladsen ved Vilhelmborg på Turupvej i Assens. Tyveriet kan være foregået siden i fredags og frem til mandag morgen.

Traktorerne er blevet tappet for 200 liter dieselolie, og derudover er to værkstøjskasser også forsvundet. Traktorerne er af den type, der bliver brugt til vejarbejde.   

Tømt tanken

Det andet tyveri har fundet sted fra en landbrugsejendom på Billesvej i Kirke-Søby og kan være foregået siden tirsdag d. 3. oktober og frem til mandag.

Her er tyven(e) brudt ind i en uaflåst lade og har tappet tanken for 800 liter dieselolie.

Hvorvidt der er nogen sammenhæng imellem de to tyverier, har Assens Politi ingen oplysninger om. 

Oversigt

    Oversigt