I det fynske folks tjeneste

Tyvstart: De første gæster indtager Odense Street Food

Foto: Pernille Gram

Storms Pakhus tyvstartede tre uger før tid med generalprøve på det madmarked, der officielt åbner 1. september.

Officielt åbner Odense Street Food først 1. september, men i denne weekend tyvstarter byens nye madmarked i Storms Pakhus på havnen i Odense.

Det sker for at teste gryder og pander, afprøve menuer og drinks, og derfor blev odenseanerne lokket til generalprøve på havnen med gratis fadøl. 

Læs også Odense Street Food åbner på havnen 1. september

- Vi skal servere rigtig meget mad på rigtig kort tid, så det skal gå stærkt, siger Henrik Lodrop fra Joy Streetfood, der er i gang med at teste konceptet i de nye lokaler.

- Lige nu går vi og øver os og retter til, forklarer han.

18 af de 22 boder er udlejet. Her vil der fra 1. september kunne nydes enkel god mad fra forskellige verdensdele til mellem 50 og 100 kroner.

Direktør: Et sted for alle

Både København og Aarhus har længe haft forskellige madmarkeder med forskellige koncepter. I Odense åbner Arkaden Street Food i det centrale Odense omkring årsskiftet.

Storms Pakhus ved havnen håber på, at madmarkedet kan trække 300.000 spisende og drikkende gæster om året. Målgruppen er alle, fortæller Storms Pakhus’ direktør, Bjørn Hentze.

Vi skal servere rigtig meget mad på rigtig kort tid, så det skal gå stærkt

Henrik Lodrop

- Det er ung som gammel. Det er studerende som pensionister. Det er børnefamilier. Der er plads til barnevogne. Der er cykelparkering herude foran, og vi har puslerum på toiletterne, så vi har ikke nogen bestemt målgruppe. Det er et sted for alle, siger Bjørn Hentze.

Odense Street Food åbnes i et samarbejde mellem Copenhagen Street Food, der står bag Papirøen i København, og odenseanske Bargroup, som driver blandt andet Lørups Vinstue, Klosterkroen, Viggos og Den Brølende And i Odense.

Generalprøven fortsætter lørdag, hvor der lokkes med 500 gratis drinks fra klokken 16. 

  Foto: Sofie Dambæk Rasmussen

Se tv-indslaget fra Storms Pakhus herunder: 

02:56

Photo: Pernille Gram

Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.