Uacceptabelt menneskesyn af AIDS-smittet

Manden fra Odense, som bliver tiltalt for at udsætte andre for fare, er kun en blandt mange hiv-smittede, som dyrker ubeskyttet sex.

Aids-info Fyn rystet

Manden fra Odense, som bliver tiltalt for at udsætte andre for fare, er kun en blandt mange hiv-smittede, som dyrker ubeskyttet sex. Det vurderer Gunnar Christensen, rådgiver ved Aids-info Fyn.


- Jeg tror det er hyppigt forekommende. I nogle tilfælde ved partneren det og accepterer det, men i andre fortæller den smittede ingenting, siger han.


Gunnar Christensen mener, at tiltalen overfor manden er et signal om, at den form for usikker sex er uacceptabel.


- Ved man, at man er smittet og alligevel dyrker sex uden beskyttelse, er det udtryk for et kynisk menneskesyn og en tingsliggørelse af andre mennesker. Det er helt uacceptabelt, understreger han.


Manden, der bliver tiltalt, har været konstateret hiv-positiv siden 1991. Og netop i løbet af 90\'erne er effektive, livforlængende behandlinger overfor Aids dukket op. Det kan være en af årssagerne til at befolkningen ikke længere tager hiv og Aids tilstrækkeligt alvorligt længere. Den tendens mærkes ihvertfald hos Aids-info Fyn.


- Det er mit generelle indtryk, at befolkningen ikke længere anser Aids som det store problem. Den udbredte indstilling er, at behandlingen fører til en næsten normal livslængde. Men kuren indebærer også alvorlige bivirkninger, og ikke alle kan tåle den. Og Aids er stadig en sygdom, som medfører døden, pointerer Gunnar Christensen.

Oversigt

    Oversigt