I det fynske folks tjeneste

Uafgjort på Høje Bøge

OB spillede tirsdag aften sidste træningskamp inden det søndag går løs i SAS Ligaen mod sidste sæsons sølvvindere fra Brøndby. Og selvom opgøret mod West Bromwich Albion endte målløst, er der mange positive ting at arbejde videre med i de næste par dage.

-

OB spillede tirsdag aften sidste træningskamp inden det søndag går løs i SAS Ligaen mod sidste sæsons sølvvindere fra Brøndby. Og selvom opgøret mod West Bromwich Albion endte målløst, er der mange positive ting at arbejde videre med i de næste par dage. Det skriver OB online.

Nicolai Stokholm var tilbage i startopstillingen til fordel for Esben Hansen. Derudover havde Berg fået plads på venstrekanten i stedet for Thomas Lindrup. Ellers var startopstillingen som forventet.

I første halvleg bølgede spillet frem og tilbage. Det skyldtes dog primært, at begge hold havde lidt vanskeligt ved at fastholde bolden i længere perioder. OB var dog det bedste hold, og der blev noteret oplagte chancer til både Jan Sønksen og Søren Berg. Kun et par enkelt gang kom gæsterne til indlæg fra kanterne, men de blev dog aldrig rigtig farlige.

Begge hold brugte pausen på en større udskiftning af spillere. Martin Albrechtsen fik debut for West Bromwich Albion, og hos OB kom den unge svensker, Pontus Segerström, på banen i stedet for Steen Nedergaard.

Fra begyndelsen af anden halvleg satte OB for alvor tempoet op, og efterhånden som kampen skred frem blev fynboerne mere og mere spildominerende. Spilovertaget udmøntede sig en række gode chancer, men ind ville bolden ikke.

Efter en times spil burde Mwape Miti have bragt OB foran. Tembo og Chris Sørensen stod for det flotte opspil, der resulterede i en aflevering ind til Steffen Højer. Topscoren havde set Miti stod i en bedre position, og han lod bolden passere til bagerste stolpe. Men helt fri for mål skød OB's kanonkonge med løst krudt, og den store chance blev spildt.

Ellers var det værd at notere, at Pontus Segerström gjorde et godt indtryk.