I det fynske folks tjeneste

Uafgjort til FC Fyn

FC Fyn-tilhængerne fik et enkelt point i søndagens 3-3 opgør mod FC Fredericia

FC Fyn måtte nøjes med et point i dagens opgør mod Fredericia. Fynboerne kom bedst fra start, men det rakte ikke til sejr.

FC Fyn må sande, at det ikke er helt så let at hive sejre hjem i 1. division som det var i forrige sæson, da holdet vandt næste alle sine kampe.

Søndagens udekamp mod FC Fredericia begyndte ellers perfekt for FC Fyn, der bragte sig foran allerede efter syv minutters spil. Målet scoret af Jacob Rasmussen.

Efter 33 minutter slog FC Fyn til igen. Denne gang med Jesper Kjærulff som målscoreren.

Men med fem minutter igen begyndte Fredericia at bide fra sig, og Jesper Luth reducerede til 1-2 for hjemmeholdet.

Med to yderligere scoringer i 64. og 76. minut af Kim Elgaard og igen af Jesper Luth, lignede det en sejr til Fredericia, men Mike Mortensen scorede for FC Fyn i 90. minut og sikrede dermed fynboerne et point.

Det betyder, at FC Fyn stadig har sin første sejr til gode. Holdet ligger nu nummer ni i Bet Safe Ligaen med fire uafgjorte og et nederlag i fem kampe.

Ved du noget? Så send os et tip