Ubåd vil ikke på land

Efter to dages forsøg er det tirsdag ikke lykkedes at løfte ubåden Springeren op af vandet i Bagenkop havn, så den kan fortsætte sin rejse til Langelandsfortet.

Blæser for meget

Flydekranen Samson er ellers klar og løftewirerne er på plads til at løfte den 500 ton tunge ubåd op af vandet.

Men det blæser så kraftigt i Bagenkop, at mandskabet er bange for at miste kontrollen, når ubåden er oppe af vandet. Håbet er nu, at manøvren kan gennemføres tirsdag aften eller onsdag.

Meningen er at Springeren skal løftes op på dertil indrettede stålbukke på Bagenkop Havn. Dernæst skal den fragtes til Langelandsfortet.

Ubåden Springeren er skænket til Langelands Museum for at indgå i museets udstilling om den kolde krig på Langelandsfortet.

Oversigt

    Oversigt