Ubehageligt nattebesøg

Et ægtepar i Assens fik et ubehageligt besøg natten til torsdag. Puslelyde fik husets frue til at gå ind i stuen, hvor hun traf en fremmed mand. Hans ønske om at låne telefonen tog hverken hun eller hendes mand for gode varer.

-

Det er endnu uklart, hvordan manden skaffede sig adgang til huset; men han forsøgte at forklare sin tilstedeværelse med, at han ville låne telefonen for at ringe til Falck, fordi han havde påkørt et rådyr.

I stedet alarmerede ægteparret politiet, som anholdt den natlige gæst.

Han viste sig at være en 35-årig mand fra Assens, der er særdeles godt kendt af politiet. Han kom på fri fod fra fængslet 6. februar og har siden været anholdt flere gange i Middelfart og Odense for tyverier og andre forhold, oplyser vagthavende hos Assens Politi.

Den 35-årige mand bliver nu sigtet for husfredskrænkelse og muligvis fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med forholdene i Middelfart.

Oversigt

    Oversigt