Ud af huset går til sporten

-

-

Ud af huset sætter de kommende seks torsdage fokus på de fynske sportsklubber, som ikke får så meget plads i medierne.

Hvad får de unge til at gå til brydning i Nørre Aaby, og hvorfor springer børnene i optimistjoller på Thurø?

Det er nogle af de spørsgmål vi prøver at få svar på, når vi tager med til træning sammen med engagerede udøvere, trænere og forældre.

For nogen er det vigtigt at vinde, men for andre er sporten en vej til bedre koncentration og højere selvværd. Klubmiljøet har stor betydning, når der skal trækkes nye medlemmer til, men er det gode trænere eller hjemmebagt kage efter træning, der tæller mest? Og hvad skal der egentlig til for at blive en god bryder?

Få svar når Ud af huset tager til sport fra 18. august.

Tilrettelæggelse: Sandie Hansen Jensen

Ud af Huset 18. august

Ud af Huset besøger Kajakklubben Strømmen i Middelfart.

Se indslaget 

Læs mere om Kajaksporten:

Kajakklubben Strømmen  i Middelfart har 160 medlemmer mellem ca. 14 år og 70 år.

Klubben tager først nye medlemmer ind til foråret.

Det koster 1000 kroner om året at være medlem inkl. udstyr til låns.

Der er ti fynske klubber, der er medlemmer af Dansk Kano og Kajak Forbund.

Se liste på Dansk Kano og Kajak Forbunds hjemmeside.
Søg i adressebog under Fyn.

Derudover findes en række klubber, der ikke er medlemmer af forbundet.

Der er cirka 14.000 medlemmer af Dansk Kano og Kajak Forbund.
Det tal er steget med cirka 800 medlemmer om året de seneste fem år.

Flere klubber har oplevet så stor tilgang, at der ikke er plads til flere medlemmer, og kajaksportens største problem er mangel på klubber.

Derfor efterlyser Dansk Kano og Kajak Forbund nye klubber.

Hvis man vil starte en ny klub kan man kontakte breddekonsulent Flemming Jørgensen i Dansk Kano og Kajak Forbund på tlf. 43 26 20 94.

 

 

Oversigt

    Oversigt