Ud i det blå (7:7)

-

-

Vejkirker

Kerte Kirke ligger i Kerte ved Aarup på Vestfyn. Her er fritstående tårn fra 1600-tallet, træskærerarbejde på prædikestol, kopi af middelalderligt krucifiks, gravkapel for Billeskov. Åben Kirke med musik og lys.

Åben hele året mandag-lørdag kl. 8-16. Søndag i kirketiden.

Over hele landet er ialt 354 kirker med i Vejkirkeordningen. Nogle af dem kun i sommerperioden.

Brochurer står fremme i de deltagende kirker. Brochurer kan også rekvireres via nettet: www.kirkefondet.dk eller på telefon: 33 73 00 33

Sort Sol

Sort sol er et enestående naturfænomen, som forår og efterår trækker tusindvis af mennesker til Tøndermarsken i Sønderjylland.

DSB indsætter sågar særtoget 'StæreXpressen', så storbyens natur- og fugleinteresserede kan få chancen for at se stæreflokkene samle sig før solnedgang, inden de går til ro i marskens rørskove.

Lige før de går ned på jorden, tegner de store fugleflokke fascinerende mønstre på himlen, også kaldet Sort Sol. I Tøndermarsken kan stæreflokken enkelte gange rumme op til 1 million stære.

Sort sol kan i mindre målestok opleves flere steder langs vestkysten i den sydlige del af Jylland, bl.a. omkring Rømø og Ribe.

Læs mere om sort sol hoswww.vadehavscentret.dk, www.sortsafari.dk Dansk Ornitologiske Forening og hos
Skov- og Naturstyrelsen.

Danmarks mindste galleri i Toftum Bjerge -


Hvis man er parat til at tabe pusten, så er en tur til landets mindste galleri besværet værd. Fra slutningen af maj åbner det særprægede sted, og vi skal se hvad der får tre entusiaster til at sætte kunst til skue et sted der hverken er låst eller under opsyn. De tror på gæsternes gode vilje.> Danmarks mindste galleri er åbent hver dag og der er fri adgang.


Vikingelege


Vikingecenter Fyrkat i Hobro har åbent til den 23. oktober. Dagligt kl. 10-17 i juli og august. I september og oktober dagligt kl. 10-16.
Entre: Voksne 55 kr., børn 20 kr., familiebillet (to voksne med børn) 125 kr.
Se mere på www.vikingecenterfyrkat.com
 

Oversigt

    Oversigt