Udannelse i grøn renovering giver travle håndværkere

Efteruddannelse af tømrermestre i energirigtig renovering har givet travlhed hos flere fynske firmaer, fordi energivenligt håndværk er et område i stor vækst.

Siden 2011 har Odense Kommune efteruddannet fynske håndværkermestre i energirigtig renovering.

fordobler antalelt af ansatte

En af de tømrermestre, som var med på det aller første kursus i 2011 er Lenni Brødsgaard.

- Kurset gav mig et helt nyt kundesegment, siger han.

Siden kurset har Lenni Brødsgaard, tømrermester i Brødsgaard Renovering, kunnet udvide firmaet fra fire til otte ansatte.

- Kunderne er blevet meget mere opmærksomme på energirigtige løsninger og de ved hvad de vil have. Hvis jeg ikke kan svare på deres spørgsmål, finder de en anden, og jeg får ikke opgaven, siger tømrermesteren fra Aarslev.

Da TV 2/Fyn mødte Lenni Brødsgaard onsdag morgen, var han på vej til en opgave, som han ikke havde fået uden sin nye viden. Måske var den slet ikke opstået.

- Opgaven startede som noget helt andet, men endte med en større energirenovering med blandt andet nyt tag, slutter han.

Lenni Brødsgaard regner med at ansætte yderligere to medarbejdere i løbet af foråret.

Oversigt

    Oversigt