Uden statsstøtte er Lindø lukningstruet

Lindø-værftet er lukningstruet, hvis det ikke kan få statsstøtte. Det fremgår af rederiets årsberetning for 2003.

-

Lindø-værftet er lukningstruet, hvis det ikke kan få statsstøtte. Det fremgår af rederiets årsberetning for 2003.

I beretningen står der at rederiet næppe vil overleve hvis ikke dansk skibsbygning bliver stillet ligesom de øvrige europæiske værfter og dermed lægger Lindøs ejer, skibsreder Mærsk Mckinney Møller, nu maksimalt pres på erhversminister Bendt Bendtsen for at få statsstøtte ligesom Korea og andre europæiske lande.

I rederiets årssberetning for 2003 får Bendt Bendtsen indirekte at vide, at dansk skibsbygning næppe vil kunne overleve uden ensartede europæiske vilkår. For to uger siden nægtede ministeren at kæmpe for mere statsstøtte til danske værfter. Rederiet har støttet regeringens kamp mod statsstøtte, men kritiserer at regeringen holder fast, selvom Danmark står alene.

Værftets krise bliver understreget af koncernchef Jess Søderberg, der i dag siger til Børsen, at A.P. Møller Mærsk overtager containerfabrikken Mærsk Container for at skabe luft til at redde værftet, der går en hård tid i møde med en lav dollarkurs i konkurrencen med statsstøttede koreanske værfter.

Oversigt

    Oversigt