Udenlandsk presse: Filmøen Fyn vises frem

Fyn har i disse dage besøg af livsstilsjournalister fra udlandet. De er kommet til filmøen Fyn for at opleve de locations, der kan ses i Hævnen, Arvingerne og 1864. Målet er glade artikler efterfulgt af pengestærke turister.

0309turismeprese

Udvikling Fyn, Visit Denmark og Film Fyn har samarbejdet for at få deudenlandske journalister til Fyn. I dag var de i Den Fynske Landsby, der blev brugt i 1864.

- Det er godt. vi ser en masse af Fyn og en masse filmproduktioner på Fyn. Sydfyn ligner lidt Danmarks Toscana, lyder det fra en af journalisterne.

Håbet er at få Fyn i de udenlandske medier og tiltrække turister.

- Vi håber, at vi får et budskab ud om, at Fyn er et sted, der er dejligt at besøge som turist, men Fyn også er et sted, hvor der er en regional filmfond, der sørger for at der kommer en masse film hertil, fortæller Julie Linn Milling fra Film Fyn.

Oversigt

    Oversigt