I det fynske folks tjeneste

Udenlandske studerende strømmer til Fyn

01:35

Franklin Minang læser på Nordfyns Højskole - og ambitionen er at få en kandidatgrad på SDU i sidste ende.

1 af 2

Antallet af udenlandske studerende har været stærkt stigende på Fyn gennem de senere år.

De kommer fra Nepal, Indien, Kina, Kenya og Cameroun. Og sætter en ære i at lære. Fynske uddannelsesinstitutioner tiltrækker rigtig mange udenlandske studerende.

På Nordfyns Højskole har Franklin Minang fra Cameroun gået i den sidste måned - og han er begejstret for det danske uddannelsessystem.

- Det er første gang, jeg går i en klasse, hvor jeg ikke tænker: Åh nej jeg skal aflevere en opgave, når dagen er slut. Nej, jeg lærer noget, fordi jeg VIL lære noget - og det er sådan uddannelse skal være, siger han til TV 2/FYN.

Udenlandske studerende uden for EU betaler selv for deres uddannelse og bruger højskolen som springbræt til kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Erhvervsakademiet Lillebælt er en stor aftager af de studerende, der kommer fra udlandet - godt nok primært fra Europa. De har lige optaget 350 studerende fra udlandet pr. 1. september.

Og ifølge Erhvervsakademiet er de mange nationaliteter en gave for studiemiljøet.

- Vi har mange, men vi absolut gerne have flere, fortæller Kåre Heide-Ottosen, der er International koordinator på Erhvervsakademiet Lillebælt.

Syddansk Universitet har på fem år fået 25 % flere udenlandske studerende, mens Syddansk Erhvervsakademi har fået 25 % flere på bare ét år.

Og for Franklin Minang er drømmen da også Syddansk Universitet.

- Jeg håber at få min kandidatgrad - og allerhelst på Syddansk Universitet, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip