Udlænding sigtet for tyverier

En 35-årig udenlandsk mand blev tirsdag varetægtsfængslet af retten i Svendborg for tyverier af biler og mobiltelefoner i Nyborg og på Sjælland.

Manden blev anholdt i forbindelse med tyveri af en personbil i Nyborg mandag aften, men han er også sigtet for endnu et biltyveri og tyverier af mobiltelefoner på Sjælland og i Nyborg i løbet af mandag.

Han er varetægtsfængslet i 14 dage for at sikre hans tilstedeværelse under sagen, fordi han ikke har fast bopæl i Danmark.

Oversigt

    Oversigt