I det fynske folks tjeneste

Udlændinge fængslet for dokumentfalsk

Et udenlandsk par blev tirsdag varetægtsfængslet på en mistanke om, at de har forfalsket en cypriotisk vielsesattest.

Foto: Ole Holbech

Retten i Odense varetægtsfængslede tirsdag en 29-årig mand fra Cameroun og en tre år yngre rumænske kvinde, fordi der er mistanke om, at de forsøgte at skaffe ham ophold i Danmark med en forfalsket vielsesattest fra Cypern.

Parret fremviste den mistænkelige vielsesattest i Statsforvaltningen i Odense, da de søgte om ophold i EU til manden fra Cameroun, og sagen blev meldt til politiet.

- Vi er blevet opmærksomme på den slags, fordi vi havde en lignende sag tidligere på året, oplyser anklager Tine Friis.

I første omgang gjaldt det om at få parret varetægtsfængslet. Det blev de i fire uger.

Nu skal vielsesattesten afsted til vurdering hos myndighederne i Cypern, fortæller Tine Friis.

Læs også Snød med ID: Fængsel og udvisning til rumæner