Udlændinge klar til byggeboom

Fynske kommuner og Amu-centre er igang med at forberede udlændinge på at gribe chancen for et job og samtidig løse forventet mangel på arbejdskraft i byggebranchen.

Udlændinge er løsningen på den mangel på arbejdskraft, der vil opstå, når de mange store byggerier sættes i gang rundt om på Fyn i de kommende år. Samtidig giver det dem chancen for at komme på arbejdsmarkedet.

I øjeblikket er 23 faglærte og u-faglærte udlændinge i gang med et kursus, der skal gøre dem klar til arbejdet og den særlige jargon på de danske byggepladser.

Det handler både om at gøre tidligere uddannelser brugbare i Danmark og om at lære at forstå den danske kultur.

Kursisterne skal i gennem et forløb på 24 uger.

Blandt andet sprogskole med Flygtningehjælpens "LærDansk kurser", teoretisk undervisning i forskellige områder af byggebranchen og praktisk undervisning i hvad det vil sige at være tømrer, murer og maler i Danmark.

Tirsdag var der "rejsegilde" på kurset, hvor kursisterne blandt andet kunne møde mulige arbejdsgivere.

Se mere på TV 2/FYN klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt