I det fynske folks tjeneste

Udlandet mangler havvindmøller: Fynsk opfindelse kan løse problemet

En ny slags flydende havvindmølle er opfundet i Odense, og den kan blive svaret på blandt andet Japan og Californies energibehov, fortæller opfinderen Henrik Stiesdal.

00:23

Henrik Stiesdal har sammen med Aalborg universitet fået ni millioner af staten til at udvikle den flydende vindmølle Video: Morten Grundholm

På bordet står Henrik Stiesdals model. Den ligner langt hen ad vejen andre vindmøller, men fundamentet er helt anderledes. Vindmøllen skal nemlig ikke stå fast på havbunden, som havvindmøller i dag gør. Den skal flyde. 

Læs også Millioner til flydende vindmøller: Fynsk forskning kan blive banebrydende

Henrik Stiesdal har været udviklingschef for Siemens i 27 år, så han er ikke ligefrem uerfaren inden for faget. Men denne opfindelse er ny, og han står selv bag den gennem sin lille virksomhed i Odense og i samarbejde med Aalborg Universitet. 

Den flydende vindmølle har fået navnet Tetraspar. Vindmøllen kan flyde, og bliver holdt fast af tunge klodser, der er placeret på havbunden. I Danmark har vi ikke det store behov for flydende vindmøller, da vi har masser af havarealer, hvor vandet er lavt nok til, at de faststående havvindmøller kan stå på havbunden. 

Men de kan kun placeres ved havdybder på maks 50 meter, og mange steder i verden er vandet for dybt til, at de kan få havvindmølleparker med faststående vindmøller. Der kan Henrik Stiesdals flydende vindmølle komme på banen. Den kan i princippet placeres hvor som helst uanset dybden. 

Vindmøllen kommer maks til at rokke sig fire grader i stormvejr. Den bliver bygget til at modstå de kraftigste bølger. Foto: Tetraspar

Japan er et af de steder i verden, der især har brug for flydende havvindmøller, fortæller Henrik Stiesdal.

- Man kan godt lave nogle, men ikke ret mange almindelige havmøller, fordi der simpelthen ikke er områder nok med lavt vand. Man kan dække Japans elforbrug mange gange med flydende havvind, siger han. 

Billigere end andre flydende møller

Selve ideen om en flydende havvindmølle er langt fra ny. Der findes allerede enkelte konstruktioner, blandt andet i Frankrig. Men Henrik Stiesdals Tetraspar adskiller sig fra de eksisterende modeller, som han har samlet inspiration fra. 

Målet er, at vi skal ned og være lige så billige som de fastforankrede havmøller

Henrik Stiesdal, opfinder

- Jeg har snuppet det bedste fra de forskellige koncepter. Det er jo sjovt og smart, når jeg selv skal sige det, men det er faktisk ikke det vigtigste. Det vigtige er at sige, den skal fremstilles et sted, hvor vi ved, de er smaddergode til at lave billige ting. Og dem, der er allerbedst i hele verden til at lave billige stålstrukture, er dem, der laver mølletårne, siger Henrik Stiesdal.

Han forklarer, at ved alle de flydende havvindmøller, man har lavet indtil videre, har man brugt de metoder og sytemer, man bruger i offshore olie- og gasindustrien.

Men i den branche, har man aldrig været nødt til at bekymre sig om at presse prisen på konstruktionen ned, for det, man pumper op af undergrunden, er så mange penge værd, at man tjener en masse på det lige meget hvad.  

Læs også Indvies i dag: Verdens vildeste testanlæg til vindmøller

Helt anderledes ser det ud for vindenergisektoren. Her har de i årevis konstant arbejdet på at gøre løsningerne billigere og billigere, så vindenergien kan betale sig. Derfor bygger Henrik Stiesdal sin flydende vindmølle ud af vindmølleindustriens principper, og derfor bliver den meget billigere end de eksisterende. 

- Målet er, at vi skal ned og være lige så billige som de fastforankrede havmøller, understreger han. 

Vindmøllen skal produceres i små bidder, som kan transporteres til en havn, hvor den kan samles. Det vil tage uger at samle den, modsat de eksisterende udgaver der tager flere måneder. Foto: Tetraspar

Et svært marked at komme ind på

Selvom Tetraspar er en god idé, kan det blive svært at komme ind på markedet med konstruktionen. Det mener Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef ved Sydbank, og som følger vindmølleindustrien tæt. 

- Der er ingen tvivl om, at der er meget store tanker bag det her koncept, men der er altså også et stykke vej fra at have en rigtig god forretningsidé til at gøre det til en succes, siger han. 

Læs også Fynbo udvikler lager til strøm

Han peger på, at markedet for havvindmøller er svær at komme ind på med et nyt koncept. Når et land skal investere i en vindmøllepark, drejer det sig om mange milliarder, og så er det mere sikkert at satse på en vindmølleform, man ved fungerer. 

- Man skal ind og accepteres af projektudviklerne. Man skal sikre sig, at den løsning, man laver, også arbejder godt sammen med vindmøllen. Ikke bare fra en enkelt producent, men måske fra flere producenter. Så der er mange dele, der skal gå op i en højere enhed, før man får en kommercial succes. Og så skal man jo slå alle de løsninger, der findes i dag på fundamentsiden, af banen, siger Jacob Pedersen. 

Læs også Forudsigelse: - Der kan komme mange flere fynske vindjob

Henrik Stiesdal er bekendt med alle udfordringerne. Men han mener, at især prisen vil lokke folk til i fremtiden. Især fra steder som Japan, Californien, Frankrig, Spanien og Portugal, hvor man gerne vil have vindkraft, men ikke har  nok havområder med lavt vand. 

Desuden er planen at få opført en prototype på Tetraspar i Norge enten i 2018 eller 2019, så de kan bevise, at den flydende vindmølle fungerer. 

- Så vil jeg selvfølgelig stadig skulle overbevise folk om, at det er solidt nok, og at det er holdbart nok og alt sådan noget, men så vidt tror jeg egentlig, at der er gode potentialer for at komme ud på eksportmarkedet, og hvis ikke der var det, så gjorde vi det ikke. Så enkelt er det, siger han. 

02:31 Luk video