Udrykning: Hældte gløder i affaldsskakt

Tirsdag aften rykkede Beredskab Fyn ud til en brand på Carl Blochs Vej i Odense.

Både Fyns Politi og Beredskab Fyn blev klokken 23.02 alarmeret om røgudvikling ved en etageejendom på Carl Blochs Vej 147 i Odense.

Brandvæsnet kunne heldigvis hurtigt konstatere, at opgaven begrænsede sig til røg og ikke egentlig ildebrand.

Ifølge vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi kom røgen fra en skraldespand, der stod nede under en affaldsskakt.

- Så der er nok røget noget i med nogle gløder, der ikke har været ordentligt slukket, fortæller han til TV 2/Fyn.

Brandmændene sikrede sig, at gløderne ikke udviklede sig til andet end røg, kørte skraldespanden ud og luftede ellers ud i skakten.

Ingen personer kom til skade, og det var ikke nødvendigt at evakuere på grund af røgudviklingen. Der er ikke sket skader på bygningen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt