I det fynske folks tjeneste

Udsigt til lukkede broer

Trafikanter, som trodser varslet om storm, torsdag, må berede sig på at broerne mellem landsdelene kan blive lukket i flere timer.

TV 2/VEJRET vurderer på baggrund af erfaringer fra tidligere storme og vejrtjenestens seneste prognoser, at både Storebæltsbroen, Lillebæltsbroerne og Øresundsbroen kan lukke i kortere eller længere tid, torsdag.

På Storebælt ventes vinden at nå nær storm fra sydvest og vest torsdag eftermiddag.

Allerede ved kuling fra sydvest anbefales høje, lette køretøjer at holde sig fra broen, skriver TV 2/VEJRET.

Broen lukker helt, når middelvinden når stormstyrke, som er 25 m. i sekundet.

Øresundsbroen lukker for al biltrafik, når vindstød på tværs af broen når stormstyrke, altså en anelse før Storebælt.

Også Lillebæltsbroerne kan blive påvirket, hvilket skete under seenste storm d. 28. oktober.

Desuden må man regne med, at der kan ske aflysninger af færger, busser og tog.

Ved du noget? Så send os et tip