I det fynske folks tjeneste

Udsigt til sol når disen letter

Når det disede vejr fortager sig, bliver det en ganske nydelig tirsdag.

Tirsdag bliver en fin efterårsdag, så snart den disede begyndelse på dagen er forbi.

Tirsdag morgen er det nemlig diset mange steder, men når den letter, bliver det ellers en pæn dag med tørt vejr og det meste af tiden med nogen sol og en temperatur, der når op omkring 16 grader.

Vinden bliver svag til jævn vind fra sydvest og syd. I aften og i nat bliver det overskyet, og ud på natten kan der måske komme lidt regn af og til.

Temperaturen vil ligge omkring 12 grader, og vinden bliver let til frisk fra sydvest.

Ved du noget? Så send os et tip