I det fynske folks tjeneste

Udskældt lov: Luk jeres butikker

En skobutiksejer og en kræmmerhandelsejer har fået besked på at lukke deres butikker i Faaborg. De ligger nemlig det forkerte sted.

01:47

02:35

LeBOCK skal lukke. Butikken ligger i det forkerte område.

Du må kun sælge sko, hvis din butik ligger inden for planlovens bestemmelser. Det vil sige her i gågaden, hvor huslejen er noget højere end i industrikvarteret.

1 af 5

Det er skobutikken Lebock og kræmmerhandlen Butik Tina, der ligger i Faaborgs industrikvarter, der skal lukke. Det skriver fyens.dk.

De to butiksejere har fået et brev fra Faaborg-Midtfyns Kommunes Plankontor, der kræver, at ejerne lukker deres butikker, selvom Lebock har solgt sko i over tre år.

Det er på grund af planloven, at butikkerne nu skal lukke. Detailhandel skal nemlig placeres indenfor bymidteafgrænsningen. Det gør de to butikker ikke - de ligger i industrikvarteret.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er chokeret, men jeg er overrasket over, hvad der kan ske i den her kommune, fortæller Ole Boch, som ejer Lebock til fyens. dk.

Ved siden af Butik Tina ligger der en farvehandel, men fordi den butik har ligget der før loven blev til, så gælder reglerne ikke for den butik.

Ole Boch har tidligere forsøgt med en butik i selve centrum, men den var for svær at få til at løbe rundt.

TV 2/Fyn har talt med borgmester Christian Thygesen (V) om sagen. Han håber, at sagen vil få politikerne på Christiansborg til at kigge på planloven igen.

- Den er jo fra før, der fandtes internethandel. Planloven er med til at presse huslejen op i urealistiske højder i gågaden, siger han til TV 2/Fyn.

Planloven