Udsolgt til Grøn Koncert

Vejret er med Grøn Koncert i år, og de 30.000 billetter til koncerten er nu udsolgt.

Klokken 14 åbnede dørene til Grøn Koncert nummer 30, og det gode vejr har fyldt dyrskuepladsen med festglade mennesker. Klokken 18 fredag aften kunne koncerten melde udsolgt, og 30.000 gæster kan i aften feste på Dyrskuepladsen.

Sidste år regnede festivalen væk, og vil nok mest blive husket for sangerinden Medinas fald på scenen. I år har gæsterne vejrguderne med sig, og solen har i år valgt at skinne om kap med de optrædende stjerner.

Til årets koncert spiller den danske rapper L.O.C., rapgruppen Malk de Koijn, hjerteknuserne Rasmus Seebach og Burhan G, popgruppen Alphabeat og rockgruppen Nephew.

TV2/FYN bringer en reportage i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt