I det fynske folks tjeneste

Udspekuleret hærværk mod landmand

Flere gange har landmand Kurt Kønskov fra Frørup været udsat for hærværk. De ukendte gerningsmænd har placeret opretstående jernstænger i kornmarken. Resultatet er en ødelagt mejetærsker.

-

Flere gange har landmand Kurt Kønskov fra Frørup været udsat for hærværk. Ukendte gerningsmænd har placeret opretstående jernstænger i hans kornmark. Resultatet er en ødelagt mejetærsker.

Seneste tilfælde af hærværk blev opdaget i søndags hvor en mejetærsker blev ødelagt i en af Kurt Kønskovs hvedemarker. Årsagen var tre jernstænger der var stukket ned i jorden mellem kornet, det skriver Fyens Stiftstidende tirsdag.

For et par måneder siden fik Kurt Kønskov ødelagt inventar i sin stald for over 30.000 kroner under en natlig hærværks-episode.

Alle tilfælde af hærværk er blevet anmeldt til Nyborg Politi, der efterforsker sagen.

Sidste år blev der begået lignende hærværk og for et par uger siden blev eks-manden til Kurt Kønskovs kæreste dømt for hærværket.