Udvidet service: Kommunen stiller din cykel på plads

Som en ekstra service stiller Odense Kommune nu din cykel på plads, hvis du ikke lige nåede det i farten.

Banegårdspladsen i Odense flyder med cykler. Faktisk så mange at Odense Kommune sætter din cykel i et stativ for at passe på den. Det skriver de i hvert fald på de skilte, der står ved cykelstativerne. 

Lige nu er det den gamle banegårdsplads, der er i fokus for Odense Kommune. Men det flytter lidt efter, hvor behovet er størst, forklarer teamleder Poul-Ivan Ikkala.

- Vi begyndte før sommerferien med en god tendens hos borgerne, men nu er det desværre gået lidt i stå igen. Vi forventer, at vi kan stoppe i løbet af en måned.

Men hvis ikke borgerne bliver bedre til at sætte deres cykel på plads, så skal der gøres noget andet. Præcist hvad der skal ske, er ikke besluttet endnu. 

- Vi må tage det op til vurdering, hvis det ikke bliver bedre. Vi skal have gjort plads til andre trafikanter, så de kan komme forbi, fortæller Poul-Ivan Ikkala. 

Oversigt

    Oversigt