Udviklingsforum støtter legende projekter

Tre fynske projekter med en kreativ og legende vinkel får nu hver 100.000 kr. i medfinansiering fra Udviklingsforum Odense.

Udviklingsforum Odense ønsker at sætte fokus på, hvordan kreativitet og leg kan bruges i bestræbelserne på at gøre Odense-området og Fyn til et af landets mest attraktive områder.

De tre projekter retter sig mod forskellige målgrupper, og inddrager kreativitet og leg på vidt forskellige måder:

Projektet Legende motion for voksne, som er skabt af iværksætterfirmaet Norwell Form Function, præsenterer med kinesisk inspiration et dansk koncept for udendørs legepladser/fitnesscentre for voksne. Norwells partnere i projektet er H. J. Hansen Holding A/S og Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

I projektet LEGO - Serious Business sættes der fokus på iværksætteri for højtuddannede. Gennem leg og visualisering og via værktøjet Lego Serious Play vil projektet præsentere universitetsstuderende for teamudvikling, idégenerering og forretningsmodellering.

Det tredje projekt Robo Junior Campunderstøtter Odenses ambitioner om at blive Nordeuropas Robotby. En stor udfordring i den sammenhæng er manglen på kvalificerede studerende, og med Robo Junior Camp sættes den nødvendige fødekæde i gang.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt