Udvist mor må blive i Danmark

En burmesisk mor til to børn, der skal udvises af Danmark, får nu lov til at blive i Danmark, mens hendes sag bliver færdigbehandlet.

Det oplyser hendes advokat, der har fået beskeden fra Udlændigeservice.
- Hun får foreløbig opholdstilladelse, således at hun ikke skal rejse tilbage til Burma, siger Lars Peter Dam til TV 2/FYN.

Ngo Tha Cer, der bor i Faaborg, har fået afslag på asyl og er udvist af Danmark fra mandag. Familien forsørger sig selv og har selv søgt om asyl. Men det var en fejl. Ngo Tha Cer er nemlig ikke politisk forfulgt i Burma.

Gået skævt i sagen

I stedet skulle hun have søgt om familiesammenføring, hvilket kunne have ført til at hun kunne blive. Familien har forsøgt at klare sig selv ved selv at føre sagen. Men det betyder, at de ikke har haft adgang til rådgivning og er gået skævt af den indviklede danske lovgivning på området.

Dansk Flygtningehjælp mener, at der bør gives mulighed for at lade sagen gå om med opsættende virkning:
- Det er usædvanligt, at folk i den grad klarer sig selv, at de går glip af den fornødne rådgivning, siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Oversigt

    Oversigt