Uenig med Løkke: Fjern regionerne

Nedlæg regionerne. Det kan kun gå for langsomt. Sådan lyder det fra et fynsk folketingsmedlem fra Venstre, der dermed går mod partilinjen.

Erling Bonnesen mener nemlig - modsat sin formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen - at regionerne skal afgå ved døden.
- Står det til mig, skal regionerne nedlægges ved førstgivne lejlighed, og det sidste regionsrådvalg er afholdt, hvis man spørger mig, siger han.

For nylig kritiserede flere Venstre-politikere regionerne og krævede dem afskaffet. Det fik Lars Løkke Rasmussen til at sige, at han ønsker, at regionerne bliver bevaret.

Også De Konservatives folketingskandidat, Mai Henriksen, ønsker regionerne fjernet.
- Jeg håber, at de er nedlagt inden næste valg, siger hun.

SE DEBATTEN OM REGIONERNE MANDAG AFTEN KLOKKEN 19.30 PÅ TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt