Uenighed bag brud med Odense

Odense Kommune er løbet fra aftalen, mener Peter Schaufuss Balletten.

Forhandlingerne mellem Odense Kommune og Peter Schaufuss Balletten er endt med et resultat, der afviger fra, hvad kompagniet havde haft opfattelsen af var hensigten, skriver Peter Schaufuss Balletten i en pressemeddelelse.

Gennem halvanden måned har Peter Schaufuss Balletten forhandlet med Odense Kommune.

Forhandlingerne har vist, at en flytning til Odense ville komme til at hvile på andre forudsætninger, end Peter Schaufuss Balletten havde opfattet. Det er blandt andet forhold omkring den økonomiske baggrund og i forhold til hjemsted i Odense, der ser anderledes ud, skriver Peter Schaufuss Balletten.

Så Peter Schaufuss Balletten bliver nu i Holstebro.

- Vi takker nej uden bitterhed eller andre dårlige følelser. Vi havde opfattelsen af, at vilkårene var anderledes, end det nu viser sig, og så er den ikke længere. Vi starter også 2009 med at bo i Holstebro, siger balletchef Peter Schaufuss.

Schaufuss-affæren

Oversigt

    Oversigt