I det fynske folks tjeneste

Uforpligtende klimaløfter

Mandag begynder en stor bæredygtighedskonference i Odense. Her skal Odense og Middelfart Kommuner skal skrive under på en række bæredygtighedsløfter.

Ved at underskrive dokumentet forpligter kommunerne sig til at bekæmpe blandt andet drivhusgasser og fattigdom, og bevare kulturarven, dyrelivet og grønne arealer.

Men løfterne møder kritik fra klimaforskeren Bjørn Lomborg. Han mener at løfterne er uklare og uforpligtende.

- Hvis man lader være med at tage stilling til, hvor gode nogle ting er i forhold til alle de andre ting, som også er væsentlige, så forbliver det mest enten en uforpligtende skåltale eller en måde at undlade at diskutere, hvorfor det nu lige var, at økologi er bedre end flere pædagoger i børnehaverne, siger Bjørn Lomborg til Fyens Stiftstidende.