I det fynske folks tjeneste

Uheld lukkede spor på Storebæltsbroen

Begge østgående spor på Storebæltsbroen var tidligt onsdag morgen lukkede, efter at en bil var kollideret med en lastvogn.

To spor på Storebæltsbroen var ikke farbare.

Bilisten kørte klokken lidt i fem op i lastvognens bagparti, og uheldet betød, at begge spor fra Fyn mod Sjælland måtte lukkes. I mellemtiden måtte trafikanterne benytte nødsporet for at komme over broen.

Først én time senere var begge spor igen farbare.

Vagthavende ved Slagelse Politi siger til TV 2/FYN, at uheldet dog ikke skabte nogen større trafikale gener.