I det fynske folks tjeneste

Vragdele på kørebanen: Uheld med flere biler på Fynske Motorvej

Det er vragdele på kørebanen, der skaber problemer med kødannelse. Foto: Ole Holbech

Et uheld på Fynske Motorvej skaber kø og forlænget rejsetid for bilisterne. Flere biler har været involveret.

En del vragdele i alle kørebaner skaber torsdag eftermiddag massive køer på E20, rute 9 ved Odense i retning mod Jylland.

Uheldet er sket i venstre spor og flere biler er involveret. Politi og redningsmandskab er på vej til stedet. Ifølge Vejdirektoratet forventes det først at være ryddet helt op omkring 16.45. Som trafikant skal du derfor forvente forlænget rejsetid.

Kommer du fra Odense by kan du med fordel køre ad Munkebjergvej til E20, oplyser P4 Trafik Syddanmark.

Opdateret

  • 19. apr 2018 kl. 16:40 Fyns Politi oplyser, at trafikken på Fynske Motorvej nu kører igen i vestgående retning, men langsomt, så forvent stadig forlænget rejsetid.

 

Ved du noget? Så send os et tip