I det fynske folks tjeneste

Uheld på Nyborgvej skabte kø

Tre biler stødte fredag eftermiddag sammen på Nyborgvej i Odense, og det skabte kø på vejen.

Uheldet skete nær jernbaneviadukten, og fredagstrafikken gik i stå i cirka 20 minutter, før vejen var ryddet, og bilerne atter kunne passere stedet.

Politiet er stadig på stedet og kender endnu ikke omfanget af skaderne. Det oplyser vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.