To uheld på Fynske Motorvej

To uheld skaber lørdag problemer for trafikken på Fynske Motorvej.

Opdatering
Clock20. jul 2019, kl. 13:35
Fyns Politi oplyser på Twitter, at der nu er ryddet op efter uheldene. Der er dog stadig en del kø.

Der er sket to uheld på Fynske Motorvej omkring afkørsel 55 i retning mod Jylland. 

Fyns Politi opfordrer på Twitter trafikanter til at køre forsigtigt. Der er redning på vej begge ulykkessteder

Ifølge Vejdirektoratets hjemmeside er der tale om et uheld mellem Aarup og rasteplads Ålsbo Nord. Her forventes oprydningen at være færdig omkring klokken 13.30. 

Det forventes, at vejhjælpen til ulykkesstedet ved afkørsel 55 er fremme klokken 12.30.

Vagtchef ved Fyns Politi Ehm Christensen fortæller, at der kun er sket materiel skade ved uheldene. 

- Vi får meldingen om det første klokken 11.55 og på vej derud ser de så det andet. 

Ifølge vagtchefen er der cirka 800 meter mellem de to uheld. Han fortæller, at man er i gang med at rydde op efter uheldene. På det ene sted er man næsten færdig. Politiet opfordrer til, at man kører forsigtigt.  

På Vejdirektoratets hjemmeside melder man om, at der kan være op mod 25 minutters kø. 

Oversigt

    Oversigt