Audi i brand på motorvejen: Ingen tilskadekomne

En bil brød tidligt onsdag formiddag i brand på Fynske Motorvej kort før Storebæltsbroen i retning mod Sjælland.

Onsdag formiddag opdagede en bilist en mærkeligt lugt i sin vogn, mens han kørte på Fynske Motorvej mellem frakørsel 46 Nyborg V og 45 Nyborg Ø i retning mod Sjælland.

- Føreren af bilen lugter noget brændt, mens han kører på motorvejen. Han holder ind til siden og kontakter os, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Kort tid efter, han kørte bilen ind i nødsporet, blev det væsentligt mere dramatisk end en mærkelig lugt, og Fyns Politi fik en anmeldelse om, at en bil var brudt i brand på motorvejen klokken 08.37.

Føreren nåede komme ud af bilen og kom derfor ikke tilskade under branden, der totalskadede bilen. 

Oprydning i gang

Brand- og redningsmandskabet er på ulykkesstedet. Ifølge både Vejdirektoratet og en video fra stedet var det højre spor spærret på grund af uheldet.

Oprydningsarbejdet var overstået omkring klokken 10, hvorefter motorvejen blev genåbnet helt.  

Fyns Politi oplyser, at de nu skal have bilen ind til undersøgelse. 

- Det er en bil, som rigtig mange kører rundt i, så derfor skal vi være helt sikre på, at der ikke er tale om en fejl i bilen. Og det kan godt tage nogle dage, før vi ved mere, fortæller vagtchefen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt