Uheld på motorvejen: Nu kører trafikken igen

Der var sket et uheld på Fynske Motorvej lørdag middag. Tre biler var indblandet, og det skabte en del kø omkring stedet.

Lørdag middag var der sket et uheld på Fynske Motorvej E20 i vestgående retning omkring Ålsbo. 

Det oplyser Fyns Politis vagtchef, Anders Furbo Therkelsen. 

- Det drejer sig om tre biler. På anmeldelsestidspunktet holdt de alle tre i anden vognbane på motorvejen, fortæller vagtchefen til TV 2/Fyn og tilføjer, at politiet og redningsmandskabet stadig var i gang på stedet klokken 12.20.

Vagtchefen fortalte, at der umiddelbart ikke var nogen melding om nogle tilskadekomne. 

En bil holder stadig 

OPDATERING
Clock02. jun 2018, kl. 12:59
Fyns politi og Vejdirektoratet oplyser, at der nu er ryddet op på motorvejen. Køen, der opstod i forbindelse med uheldet tidligere, er også væk igen.

To ud af de tre biler, der kørte galt på Fynske Motorvej lørdag middag, var 12.20 blevet fjernet fra stedet, hvor der stadig var én bil, der holdt i vejen. 

- Man har også stadig lidt oprydning i forbindelse med noget væskespild, fortalte Anders Furbo Therkelsen. 

Klokken 13 oplyste politiet og vejdirektoratet, at der var ryddet op på motorvejen, og at køen var så godt som væk. 

Vejdirektoratet skrev ellers tidligere på Twitter, at man skulle regne med forlænget rejsetid. 

Oversigt

    Oversigt