Uheld på Storebæltsbroen skabte kø

Et uheld på Storbæltsbroen i retning mod Sjælland skaber lørdag formiddag kø på broen.

Opdatering kl. 13.08
Trafikinfo oplyser klokken 12.31, at oprydningen er afsluttet, og klokken 13.03 meddeler Sund & Bælt, at der ikke længere er kødannelse på broen.

Højre spor i retning mod Sjælland er lørdag formiddag spærret på grund af et uheld, der er sket på broen. Det skriver Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Det medfører tæt trafik på broen. 

Ligeledes melder Dansk Trafikinfos Twitter-profil, at der på grund af uheldet nu er begyndende kødannelse på broen.

Uheldet giver i skrivende stund omkring 15 minutters forsinkelse i retning mod Sjælland, oplyser Trafikinfo. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt