Uheld skabte lang kø på den fynske motorvej

Et uheld på motorvejen ved Aarup skabte lørdag formiddag lange kødannelser i den østgående retning.

I ulykken, der skete lidt før klokken 11.00, var involveret to biler, hvor den ene vendte rundt og landede på taget. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Pedersen.

To personer er kommet til skade og er bragt til Odense Universitetshospital. Deres tilstand kendes endnu ikke, men de er begge uden for livsfare.

Ulykken medførte lange kødannelser, og først efter en time kunne trafikken igen forløbe normalt. 

Oversigt

    Oversigt