Uheldig flugtfange

I maj flygtede han fra det åbne fængsel Søbysøgård - onsdag aften løb han direkte i armene på Politiet.

En 26-årig mand havde valgt en helt forkert aften til sit bræk. For mens han luskede rundt i aktivitetstilbuddet Odense Værkstedernes lokaler, var en hundepatrulje på rutinebesøg i området, der har været hårdt plaget af indbrud.

Og så ville skæbnen, at indbrudstyven luskede ud af værkstedet og direkte i armene på betjenten, der råbte ham an. Manden kom nærmere, men satte i løb, da han fandt ud af at stemmen tilhørte en betjent.

Flugten blev dog kort, for politihunden skulle ikke bruge mange meter for at indhente manden, der nu igen er i politiets varetægt.

Oversigt

    Oversigt